Fokusgruppeundersøgelse for høreapparatbrugere

Giv os din mening, tak!

Kære læser,

Effector har brug for din mening. Vi er et kommunikationsbureau, som er specialiseret i sundhedskommunikation, og vi arbejder med kommunikation til læger, sygeplejersker, patienter, politikere og medier for patientforeninger og lægemiddel- og medicovirksomheder. Du kan se mere om os på www.effector.dk

Vi er på udkig efter høreapparatbrugere, som ikke er bange for at give sin mening til kende, til at deltage i en fokusgruppeundersøgelse for en af vores kunder om tilpasning af høreapparater. Vi er interesserede i at afdække høreapparatbrugeres erfaringer og de mulige ønsker, der kunne være til fremtidige løsninger. Informationen fra undersøgelsen er udelukkende til intern brug for vores kunde og bliver ikke anvendt kommercielt.

Vi gennemfører fokusgruppeundersøgelsen i anonymiseret form, hvilket betyder, at vi ikke oplyser virksomhedens navn, ligesom vi heller ikke må oplyse virksomheden om, hvem der har deltaget i fokusgruppen.

Fokusgruppen finder sted hos Effector tæt ved Kongens Nytorv i København, hvor en gruppe på i alt 6-8 deltagere diskuterer erfaringer med tilpasning af høreapparater og ønsker til fremtidige løsninger. Arrangementet afholdes den 1. februar 2017 kl. 16.00 og varer i tre timer, Fokusgruppen ledes af Effector. Du modtager et gavekort på 500 kr. til Magasin for din deltagelse i fokusgruppen. Der vil være let forplejning undervejs. Eventuelle udgifter til transport dækkes i rimeligt omfang.

Hvis du har lyst til at deltage i fokusgruppen eller har yderligere spørgsmål til arrangementet, må du meget gerne kontakte mig, Christian Juul Nielsen, fra Effector på tlf. 28 51 17 43, eller på mail cjn@effector.dk

Vi håber, at du har lyst til at deltage i fokusgruppeundersøgelsen.

Venlig hilsen

Christian Juul Nielsen